Atletikskole

Hvidovre Atletik & Motion

  • 28/02/2018
  • #HvidovreAM #Atletikskole

Vær med på Hvidovre Atletiks Atletikskole i sommerferien!

Siden opdateres løbende - Læs om tilmelding nederst på siden

Som noget nyt afholder Hvidovre Atletik & Motion i 2018 atletikskole.

Kunne du tænke dig at have den fedeste uge i sommerferien ved at opleve en uges sjov gennem atletik og få en masse nye venner?

Hos Hvidovres Atletikskole kan du komme og prøve kræfter med atletikkens mange spændende discipliner. Du vil prøve kræfter med alt lige fra løb, spring, kast til 3-kamp. Der vil både være fokus på at få en masse motion, men også at forbedre sig i de forskellige discipliner.

Du får:

  • Atletikundervisning af vores dygtige, uddannede og engagerede ungdomstrænere
  • En goodiebag sponsoreret af Kaiser Sport med en fed t-shirt, drikkedunk og svedbånd
  • Saft og frugt gennem ugen
  • Et diplom med dine resultater i slutningen af ugen
  • En masse nye venner
  • 2 måneders gratis medlemskab i klubben (august + september 2018)

Praktiske oplysninger

  • Det koster 650 kr. at deltage (efter 15. maj dog 700, såfremt der er plads)
  • Atletikskolen er for børn i alderen 10-13 år (årgang 2008-2005)
  • Træningen foregår på Hvidovre Stadion mandag til fredag i uge 31 fra kl 9-15
  • I tilfælde af dårligt vejr vil træningen foregå indenfor i vores indendørshal
  • Husk madpakke og vand og derudover løbesko og træningstøj, som passer til vejret

 

Første dag får vi taget gruppebillede, og så laver vi et par navnelege. Herefter skydes den rigtige træningsuge i gang. Hver dag vil vi halvvejs igennem holde frokostpause, så man har energi til at klare sig igennem resten af træningen. Vi vil i slutningen af ugen afholde en sjov lille atletikquiz, hvor vi tester jeres atletikkundskaber af. Her vil der være en fin lille præmie til vinderen af quizzen. Er man nysgerrig efter, hvordan man tilmelder sig klubben, og hvordan man skaffer sig klubtøj og kommer til stævner, så er man mere end velkommen til at hive fat i trænerne.
Vi ses til en forhåbentlig solrig træningsuge i uge 31. I så fald, husk solcreme!

 

Tilmelding

1. Skriv en mail til: ungdom@hvidovre-atletik.dk med info om:

  • Fornavn
  • Efternavn
  • Køn
  • Adresse
  • Mobilnummer
  • Email
  • Fødselsdagsdato (DD/MM/YY) 

2. Du får herefter tilsendt en bekræftelsen på om der er plads (Betal IKKE før bekræftelsen)

3. Dernæst skal pengene indbetales på (skriv navn i tekstfelt):

  • Reg. nr.: 4451
  • Kontonr.: 4720215993

4. Vi bekræfter løbende, når vi har modtaget tilmeldinger

 

Yderligere spørgsmål: ungdom@hvidovre-atletik.dk