Abdi Ulad kåret!

  • Af Michael B. Jepsen
  • 01/11/2017

Dansk Atletik Forbund k√•rer Abdi til "√Örets atletikud√łver" i Danmark

Som afslutning på sæsonen afholder Dansk Atletik Forbund Atletikkens Årsfest, hvor man uddeler forskellige hæderspriser. Ikke uventet var Hvidovres maratonløber, Abdi Hakin Ulad, blandt de 3 nominerede atleter til Årets Atletikudøver, hvor han blandt andet var i kamp mod sidste års OL-sølvvinder på 400 meter hæk, Sara Slott Petersen.

Abdi Hakin Ulad har i år fortsat sin flotte udvikling, og har præsteret en sæson med flere højdepunkter. I det som flere eksperter betegner som historiens stærkeste felt, placerede Abdi sig som nr. 12 ved EM Cross, og blev belønnet med en udtagelse til Europas hold i den prestigiøse årlige dyst mod Storbritannien og USA, hvor det blev til en imponerende 8.plads. Herefter blev det til flere forskellige nationale titler på kort og lang cross, 10 km landevej og endelig blev det til en sejr på hjemmebanen, da han blev Nordisk Mester på 10.000 meter ved indvielsen af de nye atletikbaner på Hvidovre Stadion tilbage i maj måned. Årets højdepunkt kom dog til efterårets VM i London, hvor Abdi efter et veldisponeret løb krydsede målstregen som nr. 13 på maraton, en af de absolut bedste danske præstationer af en dansk langdistanceløber gennem tiderne.

På den baggrund var det ikke helt uventet, at Abdi for første gang i sin karriere blev kåret til Årets Atletikudøver!

Det har været en rigtig god sæson, men jeg havde ikke regnet med at vinde i dag, hvor det var skrappe modstandere jeg stod overfor. Jeg er utrolig stolt over det her skulderklap”, sagde en glad Abdi Hakin Ulad over sin nyeste hædersbevisning, der flot supplerer hans titel som Årets Idrætsudøver i Hvidovre de sidste 2 år.

Hvidovre Atletik & Motion var for 3.år i træk nomineret som Årets Forening, men måtte for 3.år i træk tage til takke med andenpladsen. Sportschef Michael Bruun Jepsen var både ærgerlig og stolt. ”Utrolig flot at vi er nomineret for tredje år i træk. Det fortæller noget om at vi kontinuert formår at holde et højt niveau i vores arbejde, men selvfølgelig ærgerlig at vi ikke lige får titlen med hjem. Til gengæld super imponerende af Abdi, der kroner en fantastisk sæson af med at få den fineste hæder man kan som atletikudøver her hjemme”!

Seneste nyheder

Statistikken er klar!

Klubbens statistikside er nu (21/11-17) fuldt opdateret med alskens up-to-date...

Abdi Ulad kåret!

Som afslutning på sæsonen afholder Dansk Atletik Forbund Atletikkens Årsfest,...

Abdi Hakin Ulad bedst i cross mudderbad

Abdi Hakin Ulad fortsatte lige så suverænt i sæsonens første...