Løb & Motion
Bevæg dig for livet!
- 26/05/2016
- #løbihvidovre #bevægdigforlivet #hvidovream #hvidovre
Motionsløberne i Hvidovre Atletik & Motion mødes fast hver mandag og onsdag kl. 17.30.
Vi mødes på Hvidovre Stadion (i forhallen eller inde på stadion når vejret tillader det) og løber rundt i omegnen. Træningen består af opvarmning, interval eller tempoløb og afjog. Du skal vælge et hold, hvor opvarmningstempoet er meget let for dig. Efter opvarmning løbes der nemlig hurtigere!
Hold 1: Opvarmning og afjog i 5.30-5.45 min/km.
Hold 2: Opvarmning og afjog i 6.15-6.45 min/km.
Hold 3: Opvarmning og afjog i ca. 7.30-8.00 min/km.
Begynderhold: Kommer snart!
Derudover er der mulighed for at deltage i løbetræningen om lørdagen i Brøndbyskoven - her mødes man kl. 10.00. Der vil ikke altid være en træner til stede om lørdagen.
Traditionen tro deltages i forskellige motionsløb f.eks. halv eller hel maraton, Eremitageløbet, DHL stafet mv., samt i vores eget løb Hvidovreløbet i september. Der vil løbende komme informationer om hvilke løb trænerne anbefaler deltagelse i.
Vi holder en række fælles sociale aktiviteter, særligt sidste onsdag i hver måned - hvor vi efter træning spiser sammen og slutter af med kaffe og kage. Derudover holder vi en dejlig julefrokost i december måned.
Kontaktperson på de sociale aktiviteter er Bent Anderen: bent.f.andersen@mail.tele.dk

Kontaktpersoner

