Stævner efteråret 2011
Tid:
06-09-2011
Vedrørende spillopperne og krudtuglerne.
Stævnesæsonen er snart slut og der er ikke mange stævner tilbage. Til UP stævnet på tirsdag d. 13. september vil der desværre ikke være trænere tilstede, da alle trænere i klubben har trænerrådsmøde. Børnetrænerne beklager dette sammenfald og er kede af at vi ikke kan tilbyde hjælp til netop dette stævne.
Afslutningsstævnet som finder sted i Greve d. 24.-25. september er årets sidste udendørsstævne og her vil der være trænere tilstede. Vi håber derfor at se så mange som muligt komme og være med til at prøve atletikkens discipliner og få en sjov dag sammen med kammeraterne.Tilmelding foregår på hjemmesiden under "Løb og stævner". Vær obs på tilmeldingsfristen! Den er allerede lørdag d. 10. september.
Trænerne håber at se så mange børn som muligt deltage i de stævner vi vælger ud. Vi prøver at variere det og både deltage i hverdagsstævner og weekendstævner. Trænerne kan desværre ikke være tilstede ved alle stævnerne, da der er mange, og trænerne selv skal deltage i egne stævner, passe egen træning og skole/arbejde. Vi håber på forståelse for dette og at I vil bakke op om de stævner vi vælger ud, således at vi kan få en stor gruppe med ud og vise Hvidovres farver :-)
Til vinter vil der igen være indendørsstævner i Hvidovres egen hal og disse stævner vil blive annonceret på hjemmesiden.
Mange glade hilsner fra trænerne