image
Sponsorer
 
blank

Stephan også klar til landsholdet

Tid:   04-06-2011

Andendagen af EM Hold udtagelsesstævnet blev igen en god oplevelse for klubben. Stephan Alex Jensen er frygtet af sine konkurrenter, og om det var Stephans navn på startlisten, der havde skræmt alle potentielle konkurrenter væk vides ikke, men det blev en nem sejr til Stephan. Og heldigvis, da Stephan lige indtil det sidste var tvivlsom pga en fodskade, der tvang ham til at sende afbud til NM 10.000m. Selv om det blev et lidt ujævnt løb, så var der aldrig tvivl om sejren, da Stephan tog den fra spids og let løb sejren hjem med relativt beskedne 9.46,41min.

Kasper Olsen fulgte gårsdagens flotte 100m op med endnu en af slagsen, da han i finalen på den dobbelte distance løb lovende 22,26sek på 4.pladsen, beskedne 13/100sek fra sin PR. Det ligner unægtelig starten på en god sæson! Sprinterkollegaen Marc Lorentzen er også på vej, men har et lidt længere tilløb før end topformen er på plads, men kom for første gang i år under de 16 sekunder på den korte hæk med 15,96sek.

Hos kasterne fik man dagens store positive overraskelse, da Lise Mogensen fik sit endelige gennembrug i atletikkens verden, da hun satte PR med ubeskedne 4 meter, så den nu lyder på 44,04 meter. Inge Faldager var en kende slidt efter kastemangekamp torsdag og diskos i går, men formåede alligevel at få hammeren ud på 36,19m. Men bedst af kasterne var ikke overraskende Heidi Toft Hansen, der viste lovende tekniske takter og blev belønnet med ny klubrekord med 47,47 meter. Kasterne ser skarpe ud, og med DM Hold allerede næste lørdag, så ser det spændende ud.

Status på EM Hold blev dermed, at vi i Maria Lykke Jensen og Stephan Alex Jensen fik to deltagere med på landsholdet, der skal til serbiske Novi Sad om 2 uger. Vi fik en enkelt seniorklubrekord til Heidi Toft Hansen i hammerkast med lovning på mere, en veteranrekord til Inge Faldager i diskoskast og desuden PR til både Anne-Sophie Eriksen og Désirée Culmsée på 3.000 meter. Det var en god weekend!



blank