image
Sponsorer
 
blank

Nyt spændende DM indføres

Tid:   11-10-2010

Ved weekendens seniorkonference besluttede man at indføre et nyt spændende DM-koncept, hvor man kårer Danmarks bedste sprinterklub, Danmarks bedste garverklub osv videre med spring og kast, og vel at mærke for begge køn. Hurtigt trukket fra hoften kan det godt kaste mere hæder af sig til klubben i mændenes sprint, kvindernes garv, og i kast for begge køn.

Det er ikke alle detaljer, der ligger fast, så her kommer kun hovedpunkterne:

  • Afvikles i weekenden den 12-13.juni (i stedet for 2.runde af DT).
  • Der er 2 tællende i hver disciplin, mens det endnu ikke ligger fast hvor mange der må deltage fra hver forening.
  • Øvelserne er endnu ikke fastlagt 100%, men i sprint/hæk og i spring bliver det umiddelbart DT-øvelserne, mens der i garv er tale om indførelse af en afsluttende stafet og hos kast også vægtkast.
  • Det ligger endnu ikke fast om man afvikler hver hovedgrupper over 2 dage, eller vælger at sige sprint og kast om lørdagen og de 2 andre grupper søndag.
  • Det ligger endnu ikke fast, hvor mange øvelser hver aktiv må have indenfor hver hovedgrupper og totalt, hvis man ønsker at deltage i mere end 1 hovedgruppe.

Bliver rigtige spændende som supplement til den reducerede DT, og vil helt sikkert give mulighed for andre foreninger end Sparta til at markere sig. Og selv om man ikke kan kæmpe med om medaljerne, så bliver det uden tvivl nogle spændende konkurrencer at deltage i med stor intensitet og nerve. Det kan blive en kanon weekend!

Michael



blank