image
Sponsorer
 
blank

Distriktsmatch i Kalmar

Tid:   25-07-2011

Jannick Bagge og Zarah Buchwald repræsenterede Østdanmark ved dette års Distriktsmatch, en holdkamp mellem Skåne, Småland, Øst- og Vestdanmark. Begge gjorde en god figur, Jannick i trespring og kugle (hhv. 13.85m og 13.95m) og Zarah på 100m og 4x100m  (12.74 og 51.16) . Her følger en beretning fra turen, skrevet af Zarah.

Vi(Jannick Bagge og Zarah Johansen) blev udtaget af Dansk Atletik Forbund, til atdeltage i årets Distriktsmatch. Distriktsmatchen er et venskabs stævne for de 16-17 årige, mellem Østdanmark, Vestdanmark, Skåne og Småland. Der var fælleskørsel for hele Danmark, så vi dermed fik mulighed for, at hygge sammen og lære hinanden bedre at kende. Vi ankom lørdag aften, hvor vi blev indlogeret på en skole til overnatning. Søndag morgen, efter morgenmaden, var der fælles boldspil på stranden, inden turen gik til stadionet. Her havde vi både godt vejr og en god stemning, hvilket gjorde det til en sjov og hyggelig oplevelse. Jannickstillede op i trespring, hvor han blev nummer 1 med et spring på 13.85m, og i kugle blev han nummer 2 med et stød på 13.95m. Begge resultater er PR. Zarah stillede op i 100m og blev nummer 3 i tiden 12.74sek, og blev nummer 2 i 4x100mstafet. Den samlede placering for Østdanmark blev en flot 2. plads. Stævnet sluttede af med fælles spisning. Derefter gik turen hjem. Alt i alt en hyggelig tur med masser af socialt samvær, nye venskaber og gode resultater.



blank