image
Sponsorer
 

DM cross i Holbæk

Tid:   04-03-2011

En lille beretning om weekendens DM cross

Sidste weekend d. 26.-27.februar var Hvidovre AM´s garvere til start ved DM lang og kort cross. Om lørdagen til lang cross var kun Kim Rasmussen til start som kom ind på en fin 73.plads.

Om søndagen var både Stephan Alex Jensen og Kim Rasmussen til start. Stephan var med helt fremme i den forreste gruppe, men måtte mod slutningen give slip på de to forreste. Stephan lå til en 3.plads, men blev desværre overhalet til sidst og kom ind på en rigtig flot 4.plads. Stephan beviser her, ovenpå sin sejr ved DM-inde på 3000m, at han er i rigtig god form. Kim avancerer i feltet og kommer ind som nr. 53. 

Til kvindernes start var Desiree Culmsee, Sabine Pedersen, Nina Larsen og Tasja Stenum. Anne-Sophie Eriksen Var desværre blevet syg og kunne ikke stille til start. Desiree og Sabine er med helt fremme i starten, men Sabine må desværre give slip. Desiree følger med den forreste gruppe på første omgang men kan ikke hænge på, på anden omgang. Kommer dog ind på en flot 6.plads efter et rigtig godt løb. Lige efter følger Sabine på 7.pladsen. Også flot løbet af Sabine der kom godt tilbage i løbet. Nina og Tasja der har været skadet det meste af vinteren og stadig ikke er helt over det, kommer ind på en hhv. 28. og 36. plads. Rigtig flot taget i betragtning af, at de ikke kan træne på fuldt program. Hele resultatlisten kan ses på http://www.aarhus1900.dk/daf-vinterturnering/

Næste runde af vinterturneringen er DM 10km d. 27.marts.