Påsketræningslejren 2012 går til Spanien

Endelig, endelig er Påsketræningslejren faldet på plads efter et alt for langt tilløb. Manglen på muligheder for at kaste hammer, optagne hoteller og alt for dyre flybilletter satte en stopper for de første 7 forsøg, men nu ligger det så endelig fast, at vi skal til L'Alfas del Pi ved Benidorm i Spanien.
Det er første gang vi skal dertil, og det lyder umiddelfart rigtig godt med mulighed for at træne længde og trespring, alle kast samt styrketræning på hotellets område, og stadion kun små 2 km væk, hvortil der går busser hele dagen.
Træningslejren varer fra den 3. til den 10.april og koster 6.250 kr. For det får man fly, transport fra/til lufthavnen, hotel, fuld forplejning, adgang til alle træningsfaciliteter og træning alle dage med klubbens trænere. Der er som udgangspunkt træning 2 gange om dagen, dog med en enkelt hviledag midtvejs, hvor det godt kan tænkes, at vi besøger Europas største vandland blot 4 km væk.
Vi har reserveret 40 pladser, der går til de hurtigste. Der er sidste mulighed for tilmelding allerede den 20.januar, hvorefter man får tilsendt et elektronisk girokort, der skal betales indenfor 2 dage for at konfirmere deltagelsen.
Man kan finde flere informationer her. har man spørgsmål, så kan man kontakte Rolf Mortensen (2751 7868, rolf.mortensen@live.dk) eller Michael Bruun Jepsen (2729 2519, michael@dansk-atletik.dk).